Komplekse strukturberegninger kan løses inden for en relativt begrænset tid med optimerings-værktøjer der kan løse komplekse strukturelle problemstillinger.
Det mest avancerede og innovative af optimeringsværktøjerne er topologioptimeringen. Hvor man tidligere optimerede en fastlagt topologi, dvs. optimere en given udformning ved hjælp af form- eller sizing-optimering, har vi ved hjælp af topologioptimering mulighed for at finde den optimale topologi, dvs. udformning.
Topologioptimering er en matematisk metode til optimering af massefordelingen i forhold til styrken af et produkt.